Repræsentantskabet

t-shirt_frivilligt_hjerte

 

 

Repræsentantskabet består af repræsentanter for forbundets medlemmer og er forbundets øverste myndighed. Repræsentantskabet tager beslutninger ved afstemning på repræsentantskabsmøder eller ved elektronisk afstemning.

Medlemsklubberne får tildelt stemmer efter fordelingsnøglen i forbundets vedtægter. Stemmerne fordeles i forhold til hvor mange medlemmer klubben har indrapporteret til DIF ved årets begyndelse.

Stemme fordelingsnøgle:
01 til   20       medlemmer  1 stemme.
21 til   50       medlemmer 2 stemmer.
51 til 100       medlemmer 3 stemmer.
101 til 200      medlemmer 4 stemmer.
201 til 1000    medlemmer 5 stemmer.
over 1000       medlemmer  6 stemmer.
Skoler/institutioner              1 stemme

 

Repræsentantskabsmødet
Det årlige repræsentantskabsmøde afholdes i november måned. Medlemsklubber og skoler sender en repræsentant til mødet med klubbens/skolens stemmer. Repræsentantskabsmødet følger mødeplanen som beskrevet i forbundets vedtægter:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsen aflægger beretning.
  3. Udvalg og arbejdsgrupper aflægger beretning.
  4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det afsluttede år.
    Fremlæggelse af forventet resultat for indeværende år.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Fremlæggelse af budget, herunder fremlæggelse og godkendelse af kontingent.
  7. Valg af bestyrelse: 4 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 3 bestyrelsesmedlemmer i ulige år.
  8. Valg af ordensudvalget: formand og suppleant i lige år samt 2 medlemmer i ulige år.
  9. Eventuelt.

 

 

Skriv et svar