Specialkurser

På Kursus 1 og 2 lærer du de færdigheder, som du skal bruge for at kunne dyrke klatresporten i en klatreklub.
Når du har fået erfaring med kursus 1 og 2, har du mulighed for at tage følgende specialkurser i mere rebtekniske færdigheder.

Ankre og abseil er et kursus, som giver færdigheder i selv at etablere et anker ved brug af fastmonterede bolte, slynger og karabiner. Fra ankeret lærer du at abseile (rapelle) med klatreudstyr.

Kursusstandard for kursus i ankre & abseil

Klatring på reb kan benyttes som en aktivitet for sig selv. Det er en teknik, hvor man benytter prusiksnor eller tekniske rebklemmer til at klatre op ad et fastgjort reb. Teknikken benyttes mest, når man arbejder på klatrevæggen – f.eks. ved rutebygning og vedligeholdelsestjek.

Kursusstandard for kursus i klatring på reb

Fra inde til ude er et kursus til dig, som vil på klippetur til boltede sportsklatreområder. Vi anbefaler, at du tager på Dansk Klatreforbunds sportsklatrekursus, hvor du ude på klippen bliver indført i sportsklatringens mange facetter. Fra inde til ude er en miniudgave af sportsklatrekurset, som foregår på klatrevæggen og kun omhandler de vigtigste detaljer, som du bør vide, inden du drager afsted på egen hånd.

Kursusstandard for kurset fra-inde-til-ude

Skriv et svar