Træner 2

Træner 2 er for den seriøse træner, som har været igennem træner 1 og har mod på mere!

Træner 2 er en videregående uddannelse for trænere som arbejder med øvede, talentfulde og ambitiøse udøvere.

Det er ikke nødvendigt at have erfaring med undervisning på eliteniveau, men uddannelsen tager udgangspunkt i undervisning for udøvere, som vil mere end hyggeklatring.

Hvis du vil på Træner 2, bør du have en del erfaring som træner og have en god forståelse for klatreteknik.

Klatrelege

Klatrelege

Uddannelsen består af tre weekender pakket med teori og praksis:

Weekend 1 – Tekniktræning, rutesætning til tekniktræning, videoanalyse

Weekend 2 –  Idrætspsykologi, forebyggelse af skader, taktik

Weekend 3 – Træningsfysiologi, træning af styrke og udholdenhed, træningsplanlægning

Undervisningen består af lige dele teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Derfor er underviserne også udvalgt blandt de højest uddannede trænere og de mest rutinerede klatrere i det danske klatremiljø.

Når du har taget uddannelsen har du fået:

  • En bedre forståelse for de faktorer, som afgør en klatrepræstation
  • Analyseværktøjer i forhold til dine udøveres styrker og mangler som klatrere
  • Redskaber til at sammensætte motiverende og effektiv træning til dine udøvere

Kontakt Rune Windfeld (rune@klatreforbund.dk) for yderligere oplysninger.

Undervisningen veksler mellem teori og praksis

Undervisningen veksler mellem teori og praksis