DEN GODE KLATREFACILITET
Et klatrecenter er meget mere end klatrevægge!
En velfungerende klatrefacilitet er et socialt og sportsligt værested. Et sted hvor man ”hænger ud”, træner og hygger sig med vennerne. Nogen træner alene, andre deltager i fællestræningen eller holdtræning. Nogle klatrere tager mad og lektier med og fredag aften er ofte velbesøgt som erstatning for ”byen”.
Kulturen understøttes med bløde møbler som samler klatrerne, både før, under og efter træningen. I klatrecenteret skal de sportslige og sociale områder derfor helt eller delvist ”smelte sammen” – gerne med en cafè eller et åbent køkken som samler miljøet.
Prioritering - Start med en Bouldervæg
Den perfekte klatre-facilitet indeholder klatrevægge til både Bouldering, Lead og Speed og ultimativt både indendørs og udendørs. Ofte deler man projektet op i etaper og må prioritere rækkefølgen.
Dansk Klatreforbund anbefaler at man starter med at bygge gode boulderfaciliteter.
En Boulder har stor kapacitet pr. m2. er let tilgængelig, lettere af finde lokaler til og relativt let at finansiere. Bouldering er en meget social aktivitet som gør det lettere at opbygge et stærkt klatremiljø.
En god Boulder-facilitet er det optimale ”første skridt” på vejen mod en komplet klatrehal.
Prioritet i rækkefølge
1 Boulder
2 Boulder og høj væg (Svært at finde lokaler til høj væg så overvej høj væg udendørs)
3 Boulder, høj væg og speedvæg + udendørs boulder og høj væg
Husk de supplerende faciliteter
- Toilet og omklædningsrum
- Rutebyg- værksted/lager
- Træningsrum
Imponerende klatrevægge
Klatrevæggenes udformning, design og finish har stor betydning for både den klatrermæssige og sociale kvalitetsoplevelse. Klatrevæggens grafiske udtryk har stor effekt og kan i høj grad ”skabe” et spændende idrætsrum. Klatrefladernes design - bredde, højde, vinkler og hældninger - er sportsligt vigtige, både i forhold til kapacitet, tilgængelighed og i hvor høj grad væggen understøtter sportslig udfordring.
Klatrevæggenes flader
- Væggenes flader bygges i normalt træ-finér i god bæredygtig kvalitet. Min. 15 mm.
- Alle pladesamlinger skal have en vinkel over 120 grader således at kanter ikke kan benyttes som greb.
- Mellemrum ved pladesamlinger maksimalt 2 mm.
- Væggen skal overvejende bestå af større ubrudte flader på min. 5 – 6 m2 for at give god plads til
montering af store volumener
- Bouldervæggens nederste 40 cm. skal være lodret og helst i lige forløb for at sikre god kontaktflade til
madras. Alternativt skal madrassen designes specielt til væggen.
- Væggenes overflader skal have friktionsoverflade svarende til fint slibepapir ”Korn 40 - 80”
- Væggens skal have et mønster med 10mm. monteringsbøsninger til greb – ca. 150 mm. Mellem hvert hul.
Indretning, bæredygtighed, temperatur, lys, luft og akustik.
Når det nye lokale skal indrettes har placeringen af vægelementerne stor indflydelse på den rumlige oplevelse. Den bedste klatrefacilitet opleves lys og åben men alle brugergrupper skal tænkes ind i indretningen og det er ofte en god løsning at bruge boulder-væggene som rumdelere for at skabe mindre ”rum i rummet”. På den måde kombineres det åbne og livlige område med områder som er mindre eksponerede. Det er godt til begyndere og til undervisning.
Lokalet skal være opvarmet og den optimale temperatur er ca. 18 grader. Det kan stærkt anbefales at klatreområdet får så meget naturligt lys som muligt, især fordi klatrevæggene med deres overhængende sektioner har tendens til at skabe meget mørke områder. Dette kan også delvis afhjælpes med lyse farver på væggens flader og god belysning.
I klatrecentre med høje vægge skal der være en større dør/port med mulighed for at få en lift ind og ud af hallen og gulvet skal kunne bære liften.
Højloftede haller kan have udfordringer med dårlig akustik som skaber stress. Akustikken betyder meget for oplevelsen og er et vigtigt indsatsområde.
Man sveder når man klatrer og derfor bruger man kalk for at holde hænderne tørre. Kalkstøvet støver i varierende mængde alt efter hvilken type kalk der benyttes og rummets udluftning skal dimensioneres til aktivitetsniveauet og den kalkpolitik som vælges ved klatrevæggen.
- Flydende KALK støver kun lidt
- KALK i såkaldt ”Kalkbold” støver mere!
- Løs KALK støver meget!
Dansk Klatreforbund anbefaler en adfærdsregulerende og forholdsvis restriktiv politik for anvendelse af løs KALK sådan at der kan opretholdes et rent og behageligt miljø i klatre-faciliteten.
Som grundregel skal der pr. aktiv klatrer udskiftes ca. 60 m3 luft pr. time. Der findes efterhånden specialiserede løsninger på frisk luft, ventilation og kalk udsugning – tjek f.eks. det Danske firma Climblab som fører an i udviklingen af løsninger til klatrehallerne.
Pris og Budget
I dag anbefaler vi at købe klatrevæg fra professionelle klatrevægs fabrikanter. Nedenfor er et typisk prisniveau (2024 inklusive moms):
Boulder væg. Ca. 2800 kr. /m2
Boulder faldunderlag Ca.5400 kr./m2
Lead væg Ca. 2900 kr. /m2
Dertil skal ligges klatregreb for at lave en fornuftig grundpakke skal der beregnes 800 kr. til 1000 kr. per kvadret meter klatreflade.
Klatrevægge står for en stor del af budgettet når der skal etableres klatrefacilitet for at få hverdagen til at hænge sammen og give brugerne den en god oplevelse er det vigtigt at sætte penge af til social indretning og service faciliteter så som rutebygger værksted.
Budget eksempæle lokal klatrefacilitet ca. 35 lgm. Bouldering:
Bouldervæge ca. 490.000 kr.
Faldunderlag ca. 570.000 kr.
Klatre greb ca. 175.000 kr.
Social indretning ca. 100.000 kr.
Uforudsete udgifter ca. 150.000 kr.
Total Klatrefacilitet. ca. 1.635.000 kr.
Finansiering.
Finansiering er en forudsætning for at et facilitetsprojekt kan realiseres. Inden man over hovedet når til det er det vigtigt at have en klar plan for hvad man vil etablere, hvem målgruppen er og hvilken nødte projektet giver til samfundet. Når det er klart, skal man have en ide om hvor man vil finde financieren Grundlæggende er der 3 finansieringskilder: egenkapital, Kommunal støtte samt fonde og puljer. Endeligt skal man have en for hvilke specifikke fonde op puljer man vil søge og i hvilken rækkefølge.
De 3 typiske finansieringskilder ved klatrevægs projekter:
Egenfinansiering
Det har stor betydning, hvis I selv har en opsparet kapital, I kan lægge på bordet. Det sender et stærkt signal om jeres eget engagement, og at I ikke bare drømmer om – helt risikofrit – at eksperimentere med andres penge. Dermed bliver det lettere at få medfinansiering til projektet. Derfor kan det være en god ide at lave en mindre justering af kontingent i god tid inden et facilitetsprojekt så der er mulighed for at spare lidt op. Som medlems forening er det også en mulighed at låne op til 175.000 kr. af DIF gennem Dansk Klatreforbund. Hvis det så viser sig at være lettere at skaffe penge udefra, kan beløbet for lånefinansiering efterfølgende nedjusteres, når I skal realisere projektet.
Kommunen
Undersøg om kommunen kan yde et anlægstilskud til projektet. Ofte har kommuner puljer, foreninger kan søge. Alternativt skal I skabe politisk interesse for projektet, så det ansvarlige politiske udvalg vælger at tildele et beløb til projektet af afsatte rammemidler på det kommunale budget. Er det et større beløb, skal der mere politisk lobbyarbejde til, og I skal ud i god tid, fordi projektet så skal tænkes med ind i hele processen om forhandling og indgåelse af forlig, når kommunalbestyrelsen indgår aftale om de kommende års budgetter.
Fonde
Der findes mange tusinde fonde i Danmark, Nogle fonde uddeler midler i hele Danmark, mens andre har et særligt fokus på et afgrænset geografisk område. For hver fond gælder det om at sætte sig grundigt ind i deres formål og arbejdsmetode og hvordan du i givet fald kan ansøge dem. Det er en god ide at finde deres hjemmeside og skabe overblik der. Nogle fonde vil gerne støtte anlægsprojekter og mursten, mens andre ikke er interesseret i dette. Husk at tage afsæt i projektets formål og kig efter fonde, der er optaget af at støtte projekter i den retning.
