PRISER & FINANSIERING
Priser og Budget
Tidligere var der mange "byg selv" projekter men med sportens udvikling og krav, anbefaler vi at købe klatrevæg fra professionelle klatrevægs fabrikanter. Nedenfor er et groft bud på priser for klatrevægge
(2024 inklusive moms):
Boulder væg. Ca. 2.800 kr. /m2
Boulder Faldunderlag Ca. 1.800 kr./m2 (ca. 60% a klatrefladen)
Lead væg Ca. 2.900 kr. /m2
Dertil skal der købes et godt udvalg af klatregreb og volumener.
Beregn 800 kr. til 1000 kr. per m2 klatreflade.
Klatrevægge står for en stor del af budgettet når der skal etableres klatrefacilitet. for at få hverdagen til at hænge sammen og give brugerne den en god oplevelse er det vigtigt at sætte penge af til social indretning og service faciliteter.
Budget eksempel på en Boulder (Lokal størrelse) med ca. 35 breddemeter klatrevæg (200 m2)
Bouldervæge ca. 560.000 kr.
Faldunderlag ca. 216.000 kr.
Klatre greb ca. 175.000 kr.
Social indretning ca. 100.000 kr.
Vask, Lyd, luft ca. 100.000 kr.
Formalia ca. 100.000 kr.
Uforudsete udgifter ca. 250.000 kr.
Total Klatrefacilitet. ca. 1.500.000 kr.
Finansiering.
I klatreforbundet har vi efterhånden god erfaring med Fondraising.
Vi har fået udarbejdet en specifik vejledning til hvordan man rejser penge til Klatrefaciliteter.
Kontakt: carsten@klatreforbund.dk
Her er nogle overordnede pointer:
Udarbejd en skarp projektbeskrivelse for det I ønsker at skabe:
- Hvem er I?
- Hvem er "den nye" målgruppe og hvad vil I gerne gøre for dem?
- Hvilken nytte har projektet lokalt og for samfundet?
Der er 3 grundlæggende finansieringskilder:
- Egenkapital
- Kommunal støtte
- Fonde og puljer.
Der skal udarbejdes en køreplan for hvilke specifikke fonde og puljer I vil søge til hvad, og i hvilken rækkefølge.
Egenfinansiering
Det har stor betydning, hvis I selv har en opsparet kapital, I kan lægge på bordet. Det sender et stærkt signal om jeres eget engagement, og at I ikke bare drømmer om – helt risikofrit – at eksperimentere med andres penge. Dermed bliver det lettere at få medfinansiering til projektet.
Det kan derfor være en god ide at justere jeres kontingent i god tid inden et facilitetsprojekt, så I får sparet lidt. Som medlemsforening er det også en mulighed at låne op til 175.000 kr. af DIF gennem Klatreforbundet.
Kommunen
Undersøg om kommunen kan yde et anlægstilskud til projektet. Ofte har kommunerne puljer som foreninger kan søge. Alternativt skal I skabe politisk interesse for projektet, så I kan få tildelt særlige midler fra det kommunale budget. Er det et større beløb, skal der et større politisk lobbyarbejde til. Det tager lang tid fordi projektet så skal tænkes med ind i hele processen om forhandling og indgåelse af forlig, når kommunalbestyrelsen indgår aftale om de kommende års budgetter.
Fonde
Der findes mange tusinde fonde i Danmark, Nogle fonde uddeler midler i hele Danmark, mens andre har et særligt fokus på et afgrænset geografisk område. For hver fond gælder det om at sætte sig grundigt ind i deres formål og arbejdsmetode og hvordan du i givet fald kan ansøge dem. Det er en god ide at finde deres hjemmeside og skabe overblik der. Det er relativt få fonde som støtter anlægsprojekter og mursten, mens langt flere støtter aktiviteter. Husk at tage afsæt i projektets formål og kig efter fonde, der er optaget af at støtte projekter i den retning.